Tråd: Høje vinkler kan ødelægge flowet i en ellers god tegneserie.

Høje vinkler kan ødelægge flowet i en ellers god tegneserie.

Høje vinkler bør kun bruges når

- det er Guds POV
- når figurerne møder deres skæbne
- hvis det er en POV fra en figur der ser ned fra oven
- for at skabe overblik i et billede, hvor dybde måske er svært at tegne

Høje vinkler bare for den høje vinkels skyld er for mig at se ødelæggende for et godt billedforløb.

Høje vinkler har sin pris i form af ofring af flow, og jeg mener kun, de kan forsvares i mine fire ovennævnte eksempler.

Det er klart, at hvis tegningerne lægger op til det, at en høj vinkel så ikke kan ødelægge flowet, for så peger flowet derhen. Men når man så sidder og stirrer på den høje vinkel og hvis vinklen så bare er for vinklens skyld, har tegneren fejlet i sit flow. Jeg er altid opmærksom på høje vinklers berettigelse eller mangel på samme.

Jeg har lige set Guy Hamilton's "Goldfinger" fra 1964, et skole eksempel i perfekte forløb og kompositioner hele vejen ighennem. Nu er det godt nok en film, men parallelen kan drages til tegneserier, for det er de samme principper i films billedforløb. Der var ikke én eneste overflødig høj vinkel i filmen, de fire grundpricipper blev overholdt hele vejen igennem. Det er tilfældigvis også en af de tre bedste Bond film.

"When the desert comes, people will be sad; just as Cannery Row was sad when all the pilchards were caught and canned and eaten." - John Steinbeck